Vingegaard fornemmer Tour de Frances historiske modvilje mod vindere

Det er koldt på toppen, siges det. Og i verdens største cykelløb fornemmer Jonas Vingegaard, at der er noget om snakken.

Når han til sommer skal forsøge at vinde Tour de France for tredje år i træk, er han forberedt på, at det kan blive til et akkompagnement af fransk mediekritik og spredte buhråb langs vejene.

For selv om Vingegaard i flere år har leveret sit bidrag til sommerunderholdningen, oplever han, at hans popularitet i det cykelgale Frankrig er dalende.

- En gang imellem kan jeg godt mærke det. I sommer var der nogle etaper, hvor det føltes, som om tilskuerne var imod mig og mit hold. Om det er, fordi de har noget imod dem, der vinder, ved jeg ikke. Men der har da været lidt, siger Jonas Vingegaard.

I Frankrig var han ellers en god historie, da han i 2021 blev Tour-kaptajn ved et tilfælde og endte med at være Tadej Pogacars hårdeste konkurrent.

Da han året efter vandt løbet, der startede i Danmark og derfra udviklede sig til tre ugers hæsblæsende ridt, blev det betragtet som et eventyr.

Men da han gentog bedriften i år på en mere beregnende facon, var det, som om stemningen omkring ham ændrede sig.

- Selvfølgelig er det fedt, hvis cykelfans kan lide mig. I Frankrig er det bare ikke altid sådan. Hvis man vinder Tour de France flere gange, er man på en måde ikke så elsket.

- I andre lande er det anderledes. I Spanien er de ligeglade med, hvor lidt eller hvor meget man har vundet. De jubler, uanset hvem det er, siger Vingegaard.

En uge inde i sommerens Tour de France blev han konfronteret med en artikel i sportsavisen L'Équipe, der citerede den tidligere vinder Andy Schleck for, at danskerens introverte facon kunne få ham til at fremstå arrogant.

Selv om nogle nuancer var gået tabt i oversættelsen, og Schleck selv var ulykkelig over artiklen, var det, som om budskabet satte sig fast.

At Vingegaard senere dræbte al spænding med en magtdemonstration af en enkeltstart, gjorde ham ikke mere populær.

"Fra en anden planet", lød det i en avis med en slet skjult reference til en overskrift, der blev brugt til at beskrive den senere skandaliserede Lance Armstrongs første sejr i 1999.

- Det er svært at gøre noget ved. Det afhænger meget af, hvordan de franske medier fremstiller situationen. Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan ændre det, konstaterer Vingegaard.

Endnu er stemningen omkring ham trods alt tålelig. Modviljen er spredt og slet ikke i den skala, som Chris Froome oplevede, da han vandt løbet fire gange på fem år og blev skydeskive for spytklatter og urinkast fra folk i vejkanten.

Først efter sit fald fra tinderne er han blevet en populær figur, og spørgsmålet er, om Vingegaard overhovedet kan undgå at støde en del af publikum fra sig, så længe han sidder på tronen.

- Det er svært at sige, hvordan det vil udvikle sig. Froome var og er stadig en rigtig flink fyr. Alligevel blev han upopulær, og man kan jo undre sig over, hvorfor han blev det.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for ikke at blive upopulær. Men jeg kan jo kun være den person, jeg nu engang er, siger Jonas Vingegaard.

/ritzau/