Så ruller VM-slutrunden for alvor, når Danmark fredag aften skal i aktion for første gang, hvor de rødhvide møder Serbien med 12.000 tilskuere i ryggen i Boxen i Herning.
Det bliver festligt, folkeligt og også fornøjeligt, da det er jo en kamp, som et stærkt og efterhånden også ret erfarent dansk landshold, hvor samtlige spillere i det daglige er at finde i en Champions League-klub, kommer til at vinde.
Jeg synes, at de seneste slutrunder har peget i retning af, at der godt kan være noget stort i vente i Herning i de næste godt to uger.
Lad os tage et par friske eksempler på, hvorfor der er grund til dansk VM-optimisme.
Ved VM-slutrunden for to år siden i Spanien, snuppede Danmark en tredjeplads og sluttede dermed otte års medaljetørke. Det var en kæmpe lettelse for en flok meget følelsesladede spillere, der i en længere årrække havde slidt og slæbt for fædrelandet, men de havde stort set ikke oplevet andet end nedtur på nedtur og en masse ævl og kævl - og derfor betød det bare så kolossalt meget endeligt at kunne rejse hjem med metal i bagagen.
For et år siden, da der blev kæmpet om EM-trofæet i Slovenien, spillede Danmark så igen med, hvor det er rigtig sjovt. Det begyndte godt nok temmelig hakkende med et overraskende nederlag mod Slovenien, men derefter spillede danskerne sig gevaldigt op og slog blandt andet Norge med to mål i en af kampene i mellemrunden.
Og netop succesoplevelsen mod de norske jenter, gav for alvor Danmarks spillere en tro på, at nu kan alt lade sig gøre. Nu er vi lige præcis ved at være, hvor vi gerne vil være.
Der manglede dog fortsat lige det allersidste. Det så vi i EM-finalen, hvor det ellers duftede af dansk guld i 45 minutter, men så viste Norge, hvorfor Norge er Norge og har vundet og vundet og vundet det ene trofæ efter det andet i de sidste to årtier.
De allerbedste spillere med de allermest veludviklede kompetencer leverede, da det var allermest påkrævet - og så stod Norge der minsandten igen med brede smil og en guldmedalje.
Og det er lige præcis det sted, vi står lige nu.
Derfor er Norge efter min bedste vurdering også pænt stor favorit til at vinde guld, hvis landstræner Thorir Hergeirsson vel at mærke får mulighed for at råde over enten Katrine Lunde eller en Silje Solberg i topform inde i målet. Lykkes det ikke, er det mere åbent.
Norge har dog fortsat så mange spillere, der har stået i de store kampe så mange gange, at det er en klar fordel. Desuden er det et stort plus, at Kari Bratsett Dale og Sanna Solberg er til rådighed igen.
Danmark er en ret klar førsteudfordrer og har så dygtig og så bred en trup, at en plads i VM-finalen må være målet.
Danmark er en ret klar førsteudfordrer og har så dygtig og så bred en trup, der har vist sig så fornemt frem ved de seneste slutrunder, at en plads i VM-finalen er en realistisk ambition. Det synes jeg bestemt ikke vil være at skyde over målet, selvom det naturligvis er en streg i regningen, at Mette Tranborg er ude med en grimskade.
I min bog kommer Danmark ikke i problemer i hverken den indledende pulje eller i mellemrunden, hvor en kamp mod Tyskland nok bliver den værste, men den opgave skal det danske hold simpelt hen være i stand til at løse. Længere er den ikke.
Og i knald eller fald-kampene er det så, at Danmark for alvor skal vise, at der er taget brugbar lærdom med hjem fra de seneste slutrunder. Det er i de kampe, at truppens bedste spillere skal vise, hvad de er lavet af.
Desuden er der jo lige den lille finte ved det, at Danmark spiller på hjemmebane hele vejen igennem, da finaleweekenden med de to semifinaler og finalen afvikles i Boxen i Herning. Selvom der er talt og skrevet meget om forventningspres, og hvad det vil føre med sig, er det da en klar fordel. Anderledes kan det ikke være.
Slutrunden har i alt deltagelse af 32 lande - og der er tre nationer udover Norge og Danmark, som vi skal særligt skal holde øje, når det handler om at blande sig i topstriden.
Det er naturligvis Frankrig, og derudover er det Holland og Sverige. Det er tre meget stærke nationer, som også har, hvad der skal til for at nå en semifinale.
Så jo, der bliver som sædvanlig hård kamp om det. Det bliver fedt, men det er helt afgjort på sin plads med store rødhvide VM-drømme - og der er kun ét hold, der må blive et problem for Danmark.
