Voldsom kvartfinale på isen medfører karantæneregn
Der blev gået til den, da Frederikshavn og Esbjerg tirsdag aften mødtes i Nordjylland i den tredje DM-kvartfinale. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der er uddelt 15 spilledages karantæne fordelt på tre spillere efter kamp mellem Esbjerg og Frederikshavn.
Esbjerg Energy bliver straffet hårdt for de to matchstraffe, som Christian Wejse og Niklas Andersen pådrog sig i tirsdagens kvartfinalenederlag på 0-4 på udebane mod Frederikshavn.
Hver især har de spillet deres sidste kamp i kvartfinaleserien, som Esbjerg fører med 2-1 i kampe. Det skriver hockeymagasinet.dk, der har oplysningerne fra disciplinærudvalget i Danmarks Ishockey Union.
Christian Wejse er idømt otte spilledages karantæne for en tackling i halsregionen, mens hans modstander stod nær en bande, da spillet var stoppet.
Niklas Andersen har fået fire spilledages karantæne for en tackling i halsregionen.
Også Frederikshavns Mathias Mølgaard har pådraget sig karantæne. Han får tre kampe i skyggen for en tackling i ryggen på en modstander, der røg ind i banden. I realiteten kan han nå tilbage til en eventuelt syvende kvartfinale.
Holdene mødes i den fjerde kvartfinale fredag aften i Esbjerg. Der spilles bedst af syv kampe i kvartfinaleserien.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned