Det sydafrikanske horn, vuvuzelaen, der blev kendt under sommerens VM-slutrunde, bliver forbudt at benytte under kampe i Champions League og Europa League, meddeler Uefa.
Årsagen er, at det europæiske fodboldforbund ønsker, at bevare den kultur og atmosfære med slagsange og klapsalver, der er fremherskende i Europa.
- Magien i fodbold opstår i udvekslingen af følelser mellem banen og tilskuerpladserne, hvor publikum kan komme med forskellige følelsesmæssige udtryk til spillerne, meddeler forbundet.
- Uefa føler, at vuvuzelaen kan ændre atmosfæren og drukne tilskuernes mulighed for at udtrykke deres følelser, oplyser Uefa.
Vuvuzelaen blev i sommer kendt i hele verden, da hornet blev benyttet under stort set alle kampe ved VM i Sydafrika.
Den monotone lyd generede flere spillere, og en række tv-stationer forsøgte også at fjerne vuvuzela-lyden, så tv-seerne kunne holde ud at følge livetransmissionerne.
Vuvuzela-forbuddet gælder i alle turneringer, der foregår i Uefa-regi.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned