Det er ikke kun det internationale cykelforbund UCI, der mener, at den spanske dopingfrifindelse af Alberto Contador er forkert. Også det international antidopingagentur, Wada, har således besluttet af anke sagen til den internationale sportsdomstol CAS.
Det oplyser Wada i en kort meddelelse natten til onsdag dansk tid. Det oplyses ligeledes, at man ikke har flere kommentarer, før sagen er endelig afgjort.
Hele miseren tager udgangspunkt i en positiv dopingprøve fra sidste års Tour de France, hvor en forsvindende lille mængde Clenbuterol blev fundet i den spanske rytters blod.
Contador, der i dag kører for Bjarne Riis og Saxo Bank-Sungard, men dengang var i stald hos Astana, har hele tiden fastholdt, at han har fået stoffet ind i kroppen, fordi han har spist en forgiftet bøf.
Det spanske forbund gav i første omgang udtryk for, at Contador skulle udelukkes i et år, men i sidste ende besluttede man sig alligevel for ikke at give ham karantæne. Det er den beslutning både UCI og nu altså også Wada har anket.
Contador, der har vundet Tour de France tre gange, har været en af de fremtrædende ryttere dette forår, hvor han har vundet både Vuelta a Murcia og det nyligt overståede Katalonien Rundt.
CAS har givet udtryk for, at man er villig til at hastebehandle sagen, så der kan være fundet en afgørelse inden dette års Tour de France, der indledes den 2. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie