Da rygterne om Wayne Rooneys utilfredshed i Manchester United var på deres højeste i efteråret, spekulerede mange i, om angriberen kunne finde på at skifte til lokalrivalerne Manchester City.
Men det var aldrig på tale, hævder Rooney, der senere understregede sin loyalitet over for United, da han underskrev en femårig aftale med klubben.
- Tro mig, hvis jeg var rejst, ville det ikke have været til en anden engelsk klub, siger Rooney, der var utilfreds med Uniteds manglende evne til at hente topspillere til klubben.
Samtaler med manager Alex Ferguson fik ham imidlertid på andre tanker, og det er han glad for den dag i dag.
- Ville det have været min største fejl nogensinde? Ja, selvfølgelig. Vi har set mange spillere, der har forladt klubben uden at gøre det særligt godt, så jeg er glad for, at jeg blev. Jeg er dedikeret til denne klub og til at få succes med den, siger Rooney.
Rooney har på grund af en ankelskade ikke spillet meget i United-trøjen i denne sæson, men startede inde for første gang siden september i onsdagens Champions League-kamp mod Rangers. Her scorede han kampens enlige mål på straffespark kort før tid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned