Akkurat som FC København skal Arsenal tirsdag forsøge at tage et stort skridt mod gruppespillet i Champions League.
Italienske Udinese gæster London, og de kan få uventet modstand af danske Nicklas Bendtner.
Angriberen forsøger i øjeblikket at slippe væk fra Arsenal i jagten på mere spilletid, det har Bendtner ikke lagt skjul på.
Alligevel overvejer Arsenals manager Arsène
Wenger at sende danskeren på banen mod Udinese.
- I sit interview sagde Bendtner, at han var væk, men jeg har undersøgt det, og han er slet ikke væk, siger Arsène Wenger på Arsenals hjemmeside.
- Jeg har lovet ham, at jeg vil lade ham rejse, hvis han finder den rigtige klub, og det har ikke forandret sig, for når jeg giver et løfte, så holder jeg det.
- Men hvis ikke han finder den rigtige mulighed, så bliver han og kæmper for sin plads akkurat som alle andre, siger Wenger og understreger, at danskeren på ingen måde har slået op i banen på trods af jagten på en ny klub.
- Han ser skarp ud til træning, siger Wenger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned