Wesley Sneijder er færdig i Galatasaray
Wesley Sneijder har spillet sin sidste kamp for Galatasaray. Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong
/ritzau/AP/Peter Dejong
Hollandske Wesley Sneijder har efter aftale med Galatasaray fået sin kontrakt med klubben ophævet.
Den 33-årige hollandske midtbanespiller Wesley Sneijder er færdig i Galatasaray efter godt fire sæsoner for det tyrkiske storhold.
Det oplyser klubben i en udtalelse.
- Vi ønsker Wesley Sneijder alt det bedste i hans fremtidige karriere, lyder det i udmeldingen fra Galatasaray.
Sneijder har efter aftale med klubben fået sin kontrakt ophævet.
Hollænderen kom til Galatasaray i januar 2013, og han har været en populær skikkelse hos de tyrkiske fans lige siden. I alt er det blevet til 175 kampe og 46 mål for Istanbul-klubben. Det blev også til et mesterskab i 2015.
De seneste to sæsoner har Galatasaray dog haft det svært i den hjemlige liga, hvor lokalrivalerne fra Besiktas er løbet med den tyrkiske titel.
Sneijder har tidligere spillet i Ajax, Real Madrid og Inter, og der spekuleres nu i, at den hollandske kreatør kan være på vej mod et skifte til USA.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned