En bolddreng blev kortvarigt mast under bande og fans ved fejringen af West Hams 1-0-mål. Foto: Jaimi Joy/Reuters
Det gik vildt for sig, da Tomas Soucek scorede til 1-0 for West Ham i udekampen mod Fulham.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det gik vildt for sig hos West Ham-fansene på tribunen, da Tomas Soucek scorede til 1-0 for West Ham i opgøret på udebane mod Fulham.
Også lidt for vildt for sig. West Ham-tilhængerne væltede en bande i forbindelse med fejringen, og da det skete nåede en bolddreng kort at blive mast under banden og de mange fans.
Tjekkiske Soucek så, hvad der skete og afbrød sin jubel for at hive drengen ud mellem sine egne ben.
Holdkammeraten Jarrod Bowen havde i jublen hoppet op på ryggen af Soucek, men kantspilleren var ligeledes vaks og hjalp hurtigt til med at få drengen væk.
- Jeg formåede at hive ham ud så hurtigt som muligt. Det var rent instinkt, siger tjekken ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Annonce
Flere af West Ham-spillerne var efterfølgende hurtigt over og trøste den lille bolddreng, der dog ikke virkede til at være kommet alvorligt til skade i situationen.
West Ham formåede at score en gang yderligere i opgøret, der sluttede 2-0. Det andet mål i kampen blev scoret af netop Bowen.
Flere af West Ham-spillerne var efterfølgende ovre og trøste den unge bolddreng. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned