West Ham forlænger kontrakt med rekordmanager
West Hams manager, David Moyes, kan se frem til at fortsætte karrieren på London Stadium. (Arkivfoto) Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Justin Tallis/Ritzau Scanpix
David Moyes sikrede West Ham det højeste pointantal i klubhistorien og har nu fået en ny kontrakt.
Den skotske manager David Moyes nød stor succes hos West Ham i den seneste sæson. Det har Premier League-klubben nu belønnet ham for i form af en treårig kontrakt.
Det meddeler londonklubben på sin hjemmeside.
West Ham har i mange år oftest hørt til i den tungere ende af tabellen i Englands bedste række, men i den nyligt afsluttede sæson leverede holdet en historisk bedrift.
Med en sjetteplads i Premier League kvalificerede holdet sig for blot tredje gang nogensinde til europæisk fodbold via placeringen i tabellen.
Derudover hentede holdet 65 point i de 38 kampe. Det er klubbens højeste pointantal i historien.
Den 58-årige manager, som tidligere har været i blandt andet Everton og Manchester United, havde ikke svært ved at lade sig overbevise om at blive.
- Jeg er glad for at have bundet min fremtid til West Ham United, siger han til klubbens hjemmeside.
- Det er her, jeg gerne vil være, og jeg er glad. Jeg er glad for at have fået muligheden for at bygge videre på det, vi allerede har opnået her.
David Moyes er nummer fire på listen over trænere, som har flest Premier League-kampe på cv'et. Kun Arsène Wenger, Sir Alex Ferguson og Harry Redknapp har stået i spidsen i flere kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned