Wilbek-ærgrelse over farvel-nederlag til verdens bedste
Foto: Claus Fisker /Scanpix
Claus Fisker /Scanpix
Sejren var aldrig rigtigt inden for rækkevidde for det danske herrelandshold i håndbold, da det tog afsked med landstræner Ulrik Wilbek.
Dagens hovedperson kunne se sit hold tabe 26-28 til de franske europamestre, og han indrømmer, at Frankrig var en tand bedre.
- Det var lidt ærgerligt, men vi må også bare erkende, at det var verdens bedste hold, vi spillede imod, og de har nogle spillere, der kan give den en ekstra tand. De er de bedste spillere i verden, siger Wilbek til TV 2.
Han glæder sig over, at det trods alt ikke gik så galt mod Frankrig som i EM-finalen for to måneder siden, hvor det blev til et nimålsnederlag.
- Det har været en fantastisk ramme i dag med glade mennesker. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi var med hele kampen og bød Frankrig op til dans, siger han.
Wilbek kan heller ikke sige sig fri for en smule lettelse over, at det nu er overstået og presset som træner er væk.
- Jeg har truffet en beslutning, og den er jeg rigtig glad for og lettet over. Nu kan jeg godt bruge lidt tid på at slappe af, siger han.
Ulrik Wilbek slipper dog ikke håndbolden helt. Han fortsætter i rollen som sportschef for Dansk Håndbold Forbund - et job, han har bestridt ved siden af pligterne som landstræner siden 1. oktober 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned