Det danske håndboldlandshold er plaget af en række skader forud for Super Cup-turneringen i Tyskland i den kommende uge.
Lasse Boesen og Lars Christiansen har allerede meldt afbud, og nu kommer samme melding fra både Bo Spellerberg og Anders Eggert. Desuden er AGK-spilleren Rene Toft Hansen tvivlsom.
- Rene tager med til Super Cuppen for at genoptræne, og måske kan han bidrage med noget om lørdagen og søndagen, siger landstræner Ulrik Wilbek til Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside.
Wilbek har valgt at erstatte Bo Spellerberg, der har en forstrækning i en nerve, med en anden KIF Kolding-spiller i form af Anders Oechsler.
Landstræneren udtager en erstatning for Anders Eggert, som har fået en forstrækning i baglåret, søndag aften.
Ulrik Wilbek ærgrer sig over de mange skader, som han år efter år oplever på netop dette tidspunkt af året.
- Alle spillerne har trænet deres muskulatur op i august og september, men deres ligamenter har ikke nær samme styrke og med en masse kampe på programmet netop nu, opstår problemet desværre hyppigt, siger Ulrik Wilbek.
Danmark spiller sin første Super Cup-kamp på torsdag mod værterne fra Tyskland i Berlin. Derefter venter Spanien og Sverige henholdsvis lørdag og søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie