Wildcard er annulleret: Speedwaykørere får deres vilje
Grandprix-kvalifikation i Esbjerg er udskudt med fire dage, og Michael Jepsen Jensens wildcard er annulleret.
Flere utilfredse speedwaykørere har torsdag aften haft held til at få annulleret et omstridt wildcard, der var blevet tildelt konkurrenten Michael Jepsen Jensen forud for den danske grandprix-kvalifikation.
På et møde med ledere fra Danmarks Motor Union (DMU) er det blevet besluttet at udskyde kvalifikationen i Esbjerg fra 15. til den 19. april.
Dermed kan samtlige kørere stille til start - også Michael Jepsen Jensen, som DMU havde tildelt et wildcard, fordi han skulle køre i Polen på den oprindelige dato.
Wildcardet til konkurrenten fik de øvrige oprørte speedwaykørere til at true med en boykot af grandprix-kvalifikationen, da de mente, at Jepsen Jensen blev favoriseret.
Sagen fik samtidig landstræner Anders Secher til at trække sig fra sin post.
På torsdagens møde er DMU og kørerne nået til enighed om, at der køres om fem pladser i Esbjerg. Først efter løbet vil DMU tildele et wildcard.
Kvalifikationen i Esbjerg er en forløber for den internationale grandprix-kvalifikation.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie