Caroline Wozniacki fejrer et vellykket slag under kampen mod Sara Errani. Foto: Charles Krupa/AP/POLFOTOCharles Krupa/AP/POLFOTO
Sara Errani kunne intet stille op mod den danske tennisstjerne. Nu venter undertippet kineser i semifinalen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Tennisspilleren Caroline Wozniacki er i semifinalen ved US Open efter en suveræn sejr på 6-0, 6-1 i kvartfinalen over Sara Errani fra Italien.
Den 10.-seedede dansker lukkede aldrig den 13.-seedede italiener ind i kampen.
Kun i begyndelsen af andet sæt var der tegn på, at Errani kunne yde modstand, da hun brød Wozniackis serv og bragte sig foran 1-0. Men danskeren brød omgående tilbage og 65 minutters spil var kampen på Arthur Ashe Stadium færdig.
- Jeg vidste, at det ville blive svært med vinden, men jeg servede virkelig godt. Jeg blev ved at spille aggressivt og det betalte sig, siger Wozniacki efter kampen.
Den 24-årige dansker virkede beslutsom og koncentreret kampen igennem. Hun varierede sit spil godt og holdt antallet af uprovokerede fejl nede på 10.
Annonce
Wozniacki har det seneste år arbejdet på at forbedre sit offensive spil, og hun gik flere gange med succes frem mod nettet og Errani, der er kendt for at have en svag serv. Italieneren tabte da også samtlige af sine seks servepartier.
- Det hårde arbejde har helt klart lønnet sig, siger Wozniacki efter sin første kvartfinale i en grand slam-turnering siden Australian Open i 2012.
Nu er hun et skridt tættere på at vinde sin første grand slam-titel. I 2009 nåede hun ved netop US Open frem til sin hidtil eneste finale.
Og den præstation er hun favorit til at gentage i år: I semifinalen står danskeren over for en på papiret nem modstander i skikkelse af verdens nummer 39, Peng Shuai fra Kina.
Det er første gang i karrieren, at den 28-årige kineser er blandt de sidste fire i en grand slam-turnering, og hun har tabt fem af de seks gange, hun har stået over for Caroline Wozniacki.
Men Peng har imponeret ved US Open. Hun er sammen med den forsvarende mester, Serena Williams fra USA, den eneste, der endnu ikke har tabt et sæt i kvindernes turnering, og i tirsdagens kvartfinale gjorde hun kort proces med den schweiziske teenager Belinda Bencic, der blev besejret 6-2, 6-1.
Caroline Wozniacki fejrer et vellykket slag under kampen mod Sara Errani. Foto: Charles Krupa/AP/POLFOTOCharles Krupa/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie