Wimbledon-arrangørerne har onsdag aften offentliggjort spilleprogrammet for torsdag, og noget overraskende optræder Caroline Wozniackis navn hverken på Centre Court eller anlæggets næststørste bane, bane 1.
Den danske verdensetter åbnede sit Wimbledon tirsdag på bane 1, så det var ikke utænkeligt, at Wozniacki ville blive rykket op til Centre Court i anden runde eller som minimum blive på bane 1.
Danskeren møder franske Virginie Razzano i anden runde, og det er endnu uvist, hvilken af de ydre baner, Wozniacki skal spille på.
På grund af regn over London onsdag er arrangørerne bagud med kampprogrammet, så det er også usikkert, om Wozniacki overhovedet kommer i kamp som planlagt.
På Centre Court spilles følgende tre kampe:
Robin Söderling-Lleyton Hewitt, Li Na-Sabine Lisicki og Adrian Mannarino-Roger Federer.
På bane 1 ser programmet ud som følger:
Kevin Anderson-Novak Djokovic, Grigor Dimitrov mod Jo-Wilfried Tsonga samt Maria Sharapova-Laura Robson.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned