Wozniacki-modstander overnatter fire timer på hospitalet
Simona Halep var natten til søndag forbi hospitalet i Melbourne efter finalenederlaget til Caroline Wozniacki i Australian Open. Foto: Scanpix/Paul Crock
Scanpix/Paul Crock
Simona Halep var natten til søndag indlagt i fire timer og blev behandlet for dehydrering, rapporterer ESPN.
Tennisstjernen Simona Halep tilbragte natten til søndag flere timer på hospitalet efter finalenederlaget til Caroline Wozniacki i Australian Open.
Høje temperaturer i Melbourne betød, at den 26-årige rumæner følte sig utilpas efter kampen.
Derfor tjekkede hun efter nederlaget ind på hospitalet, hvor hun ifølge ESPN blev behandlet for dehydrering.
Efter fire timers indlæggelse blev hun udskrevet fra hospitalet.
Topseedede Simona Halep virkede hårdt ramt i den næsten tre timer lange finale mod Wozniacki, som vandt 7-6, 3-6 og 6-4.
På grund af varmen, der en overgang nåede 39 grader, fik de to spillere en pause på ti minutter før tredje og afgørende sæt.
Kvindernes finale blev spillet uden tag på Rod Laver Arena.
Herrernes finale mellem Roger Federer og Marin Cilic spilles til gengæld under arenaens udrullede tag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned