Der har været sagt og skrevet meget om trænersituationen for Caroline Wozniacki, men til januar præsenterer den danske verdensetter en ny træner, når hun stiller op til grand slam-turneringen Australian Open.
Det siger hun til DR.
- I får ham at se til Australian Open, lyder den korte kommentar fra Wozniacki.
Siden sommeren har der verseret flere forskellige rygter om den ny Wozniacki-træner, og Wozniackis far, Piotr, nåede også at bebude sin afsked fra hendes team.
Det har både far og datter dog siden afvist, og efterfølgende hed det, at man havde indgået en aftale med en hemmelig træner, som fulgte Caroline Wozniackis træning via videooptagelser.
Den nye træner skal sammen med Piotr Wozniacki og resten af holdet omkring Caroline Wozniacki arbejde på, at danskeren kan få den grand slam-titel, hun stadig mangler.
Derudover er målet for 2012 en OL-medalje i London til sommer.
- I år vil det være helt fantastisk, hvis jeg kan få en medalje til OL. Det vil være en drøm, siger Caroline Wozniacki.
- Jeg starter træningen nu, og vi giver den gas både fysisk og tennismæssigt, så jeg er i 100 procent topform, og så må vi se, hvad der sker i Australien. Det er jo der, man gerne vil gøre det godt, siger hun.
Australian Open spilles mellem 16. og 29 januar næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned