Wozniacki sikrer sig en plads i sæsonfinalen
Søndagen blev en god dag for Caroline Wozniacki. Først vandt hun selv turneringen i Tokyo, og siden sikrede hun sig en plads i sæsonfinalen, da en konkurrent tabte i Wuhan. Foto: /ritzau/AP/Shizuo Kambayashi
/ritzau/AP/Shizuo Kambayashi
Caroline Wozniacki er sikker på at være blandt de otte spillere, som skal spille med i sæsonfinalen.
Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki er blandt deltagerne, når WTA-sæsonfinalen bliver spillet fra 22.-29. oktober i Singapore.
Søndag vandt Wozniacki selv finalen i Pan Pacific Open i Tokyo, men deltagelsen i sæsonfinalen blev først endegyldigt sikret, da franske Kristina Mladenovic tabte sin første kamp ved turneringen i Wuhan.
Nu kan Wozniacki nemlig ikke undgå at være blandt de spillere, der slutter i top-8 på "Road to Singapore"-ranglisten og dermed skal kæmpe om sæsonens sidste store trofæ.
Det skriver TV2 Sport.
I år er danskeren den spiller på WTA Touren, der har vundet flest kampe, og hun skal for femte gang i karrieren være med i sæsonfinalen. Det er hendes første deltagelse siden 2014.
Det var tjekken Katerina Siniakova, som slog Mladenovic i to sikre sæt med 6-3, 6-2 og banede vej for endnu en god nyhed til Wozniacki.
Også Venus Williams er sikker på at deltage i sæsonfinalen som følge af søndagens resultater.
I forvejen har Garbiñe Muguruza, Simona Halep, Karolína Plísková og Elina Svitolina sikret sig adgang til sæsonfinalen. Dermed er der nu kun to pladser tilbage at spille om.
Caroline Wozniackis bedste resultat i sæsonfinalen er en andenplads. Det opnåede hun i 2010, hvor hun tabte til Kim Clijsters i finalen.
I år har danskeren nået syv finaler, men søndagens sejr i Japan var den første, som faldt ud til Wozniackis fordel.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned