Wozniacki slår tjekke: Det var svært at tyde hende
Caroline Wozniacki slog Katerina Siniakova 6-3, 6-1. Trods de overbevisende sætcifre følte danskeren, at tjekken kunne vende kampen. (Arkivfoto). Foto: AP/Kamran Jebreili
AP/Kamran Jebreili
Tennisstjernen Caroline Wozniacki havde på fornemmelsen, at Katerina Siniakova pludselig kunne give problemer.
Caroline Wozniacki er videre til fjerde runde i Indian Wells efter en sejr over tjekkiske Katerina Siniakova.
Trods den tilsyneladende sikre sejr på 6-3, 6-1 var det ikke nogen nem opgave for den danske tennisstjerne.
- Hun er en spiller, der er meget svær at spille imod.
- Man kan ikke rigtigt se, hvor hun slår bolden hen, og i det hele taget går det meget op og ned inde på banen.
- Så slår hun hårdt, og så kommer der en blød bold, siger Wozniacki til Ekstra Bladets hjemmeside.
Danskeren var derfor hele tiden opmærksom på, at kampen kunne vende.
- Giver du hende nogle nemme point, så kommer hun pludselig tilbage og vil gerne spille igen, efter at det i en periode kan se ud som om, at hun gerne vil hjem, siger Wozniacki.
I andet sæt måtte Siniakova flere gange have medicinsk behandling, da hun havde problemer med sin nakke.
Efter sejren over verdensranglistens nummer 42 venter der nu hårdere modstand for Wozniacki.
I fjerde runde venter ranglistens nummer ni, amerikanske Madison Keys. Kampen spilles natten til onsdag dansk tid og er den sidste på programmet. Der er tidligst kampstart klokken 4.30.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned