Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki giver ikke meget for dommerens præstation i nederlaget til estiske Kaia Kanepi i tredje runde af grand slam-turneringen French Open.
- Det er en skændsel, at der er sådan nogle fejl. Den var helt klart ude, siger Wozniacki ifølge TV2 Sporten.
Wozniacki henviser til en situation i andet sæt, hvor hun stoppede midt i en duel, fordi hun mente, at Kanepis bold var ude.
Dommeren kom ned og havde ikke samme vurdering til stor frustration for den tidligere verdensetter, for med den tabte bold blev hun også brudt.
Wozniacki, der tabte 1-6, 7-6, 3-6, havde undervejs flere diskussioner med dommeren.
- Altså, når bolden er så tydeligt ude, så er der jo ikke noget at diskutere. Jeg følte, at jeg havde 100 procent ret.
- Faktisk synes jeg, det er en skandale, at linjedommerne ikke er bedre på så stor en bane. Nogle af boldene kom så langsomt, at enhver kunne nå at se, at de var ude. De skulle have hawkeye her, eller i det mindst noget lys på banen, siger hun ifølge eb.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned