Selv om Caroline Wozniacki er topseedet i Wimbledon-turneringen, er hun ikke den modstander, de fleste konkurrenter frygter.
Det vurderer danskeren selv, der mener, at Serena og Venus Williams står allernederst på ønskelisten hos de fleste spillere.
- Selvfølgelig er der ingen, der ønsker at møde dem. De er erfarne og spiller rigtigt godt, specielt på græs, siger Wozniacki to dage før hovedturneringen går løs i London.
På trods af, at de begge først er vendt tilbage til turneringstennis efter længere pauser, mener den danske verdensetter ikke, at amerikanerne må undervurderes.
- Jeg læste et sted, at de tilsammen har vundet ni af de seneste 11 finaler her, og det siger noget om, hvor store mestre de er, men også hvor gode de er på græs, siger Wozniacki.
Også Maria Sharapova, der som en af de eneste har formået at bryde Williams-søstrenes dominans og vundet turneringen, har høje tanker om de to.
- De har vundet her mange år efterhånden. På græs er det dem, man skal slå, siger russeren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned