Caroline Wozniackis kæreste, golfspilleren Rory McIlroy, sætter slutspurten ind i forsøget på at nå helt til tops på en rangliste ligesom sin danske veninde.
Den irske golfspiller har ikke opgivet håbet om at blive nummer et på den europæiske rangliste over præmiepenge, selvom han lige nu ligger nummer tre efter briten Luke Donald og tyskeren Martin Kaymer.
- Luke Donald har allerede vundet penge-titlen i Amerika, og det ser ud til at, at han ved at holde Martin Kaymer og mig fra fadet de sidste uger af året også kan toppe på penge-ranglisten i Europa.
- Men det er ikke forbi endnu, og jeg er kommet her for at spille og for at spille godt, siger Rory McIlroy til AFP.
Wozniackis kæreste deltager i denne uge i Hong Kong Open, og da hverken Kaymer eller Donald er til start, har han chancen for at hale ind på sine konkurrenter.
Luke Donald fører den europæiske rangliste med 3,8 millioner euro, mens Marin Kaymer har 2,8 millioner og McIlroy har 2,7 millioner.
Rory McIlroy fik for alvor fart i karrieren, da han vandt US Open i juni, og i efteråret havde han fire top-fire resultater på stribe samt en sejr i Lake Malaren Shanghai Masters.
- Jeg har spillet rigtig godt i år. At nå op på andenpladsen er en stor sejr for mig, siger McIlroy.
Anders Hansen ligger nummer seks på den europæiske pengerangliste med 1,7 millioner euro, mens Thomas Bjørn er nummer otte med 1,5 millioner euro.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned