Wrexham sikrer historisk oprykning til Championship
Wrexham-fans kunne lørdag fejre den tredje oprykning på stribe. Foto: Jon Super/Ritzau Scanpix
For tredje sæson i træk rykkede walisiske Wrexham op. Næste sæson står den på Championship.
For tredje sæson i træk kan den walisiske fodboldklub Wrexham fejre en oprykning i det engelske ligasystem.
Lørdag aften sikrede klubben sig en plads i den næstbedste række, Championship, med en sejr på 3-0 over Charlton.
Det er blot to år siden, at klubben befandt sig i Englands femtebedste fodboldrække, National League, og det er første gang, at en klub laver tre oprykninger på stribe.
De to bedste fra League One rykker direkte op, og Wrexham er med én kamp tilbage sikker på at slutte på andenpladsen efter suveræne Birmingham.
Fire klubber skal ud i playoffkampe, hvor den tredje oprykningsplads er på spil.
Wrexham behøvede en sejr lørdag for at gøre sit arbejde færdigt, og sejren var aldrig i fare. Allerede efter godt et kvarters spil førte hjemmeholdet med 2-0.
Med sejren kom Wrexham på 89 point efter 45 kampe. Det er fem mere end Stockport, som ikke længere kan nå at lukke hullet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst