Yaya Toure dømt for spritkørsel: Jeg drak ikke med vilje
Yaya Toure hævder, at han ikke med vilje indtog alkohol, da han blev taget for spritkørsel. Foto: AP/Matt Dunham
AP/Matt Dunham
Yaya Toure afviser at have drukket alkohol med vilje, men han har accepteret dommen for spritkørsel.
Manchester City-spilleren Yaya Toure er blevet frakendt retten til at køre bil i 18 måneder, og han skal desuden betale en bøde på 54.000 pund, cirka 478.000 kroner.
Straffen skyldes, at fodboldspilleren fra Elfenbenskysten er blevet taget for spritkørsel.
33-årige Yaya Toure, der fire gange er blevet kåret som Årets Fodboldspiller i Afrika, har modtaget dommen.
Den muslimske stjernespiller afviser samtidig, at han bevidst har indtaget alkohol.
- I de seneste to uger har der været en del forvirring om, hvorfor jeg blev sigtet for spritkørsel, da det er velkendt, at jeg er muslim og ikke drikker, skriver Yaya Toure på sin Facebook-profil.
- Jeg har altid sagt nej til alkohol. Alle, der kender mig, eller som følger med i fodbold, har set, at jeg har sagt nej til at modtage champagne, når jeg er blevet kåret som kampens bedste spiller, på grund af mine forpligtelser over for min religion, skriver midtbanespilleren.
Yaya Toure kommer ikke ind på, hvordan han har fået så meget alkohol i sig, at han kunne blive dømt for spritkørsel.
Hans forklaring er blevet mødt med latterliggørelse på de sociale medier, hvor mange åbenlyst finder hans forklaring ganske morsom.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned