Rafael Benitez er allerede hjemme i Liverpool, hvor han fejrer fyringen fra trænerjobbet i Inter med en forlænget juleferie. Der har ingen bitre udfald været fra hans side, siden fyringen blev officiel torsdag.
- Jeg vil gerne takke alle for den støtte, jeg har fået under mit ophold i Inter, siger Rafael Benitez til det italienske nyhedsbureau Ansa.
- Jeg er ked af at efterlade så stor en klub, og jeg ønsker holdet al mulig succes i fremtiden.
Bølgerne er ellers gået højt mellem spanieren og den italienske storklub, som lige nu er i krise på en syvendeplads i den italienske fodboldliga, Serie A.
For nylig krævede Benitez, at klubben skulle give ham arbejdsro, og samtidig sendte han skylden for de dårlige resultater tilbage på ledelsen, som ikke havde holdt en aftale om at investere i spillere.
Den kritik er tilsyneladende glemt nu.
- Jeg vil af hele mit hjerte takke klubbens præsident Massimo Moratti for, at han valgte mig til træner i Inter.
- De to titler, som vi vandt, var resultat af en trofast indsats af alle i klubben, som bevarede de fundamentale principper for professionalisme, uddannelse og respekt for klubbens beslutninger, siger Rafael Benitez.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned