Ydmyg Robert Skov drømmer om landsholdet
Robert Skov var kampens store oplevelse, da FCK lammetævede Horsens med 6-1 i Superligaen. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Robert Skov scorede søndag hattrick mod AC Horsens. Offensivspilleren drømmer om at komme på A-landsholdet.
FC København ydmygede søndag aften AC Horsens på udebane. Københavnerne vandt kampen med hele 6-1. Gæsterne dominerede opgøret fra start til slut og levnede ikke Horsens mange chancer.
Robert Skov viste sig frem fra sin bedste side med et fornemt hattrick, som blev fuldendt i tillægstiden af anden halvleg.
De tre mål bringer Robert Skov op som øjeblikkelig topscorer i Superligaen, og på det seneste har landstræner Åge Hareide flere gange måtte svare på, hvornår offensivspilleren er at finde på landsholdet.
Selv lægger hovedpersonen ikke skjul på, hvor stort det vil være at repræsentere landsholdet.
- Det er en drøm at komme til at spille på A-landsholdet, men det er Åge, der udtager holdet.
- Jeg har stor respekt for landsholdet, fordi de har præsteret på så højt niveau over lang tid. Det kræver meget at blive udtaget til det hold, siger Robert Skov.
Han mener selv, at han fortsat kan udvikle sig.
- Jeg har stadigvæk meget at lære. Det så man også i kampen mod Zenit Skt. Petersborg torsdag i Europa League. Jeg prøver at udvikle mig, og så må vi se, hvor det bærer hen.
Netop efter kampen mod Zenit Skt. Petersborg havde FCK-manager Ståle Solbakken en snak med Robert Skov om at blive mere stabil - særligt i de internationale kampe.
Det understregede træneren også efter kampen mod Horsens.
- Han har bevist, hvilket niveau han har. Det handler om at bevise det endnu mere på internationalt plan også, siger Ståle Solbakken.
Robert Skov har indtil nu scoret 13 mål i den indeværende Superliga-sæson. Den 22-årige kantspiller scorede tilmed otte gange i den netop overståede U21-EM-kvalifikation.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned