Zanka får Cocu som ny træner i PSV

Den danske forsvarsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen får Philip Cocu som ny træner i PSV Eindhoven.

Offentliggjort Sidst opdateret

De hollandske vicemestre fortalte mandag, at den tidligere landsholdsspiller for Holland får en kontrakt på fire år i klubben, hvor han selv spillede som aktiv.

Cocu erstatter Dick Advocaat, som efter nederlaget i pokalfinalen til AZ Alkmaar tidligere på måneden bekendtgjorde, at han stoppede efter denne sæson. Cocu var Advocaats assistent i PSV.

Foruden PSV Eindhoven har Cocu blandt andet også spillet for FC Barcelona. Han er desuden noteret for 101 landskampe.

PSV sluttede som toer i Æresdivisionen efter Ajax, som forsvarede mesterskabet.

/ritzau/