Zlatan Ibrahimovic kan få United-comeback lørdag
Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic er klar til at gøre comeback for Manchester United. Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner
/ritzau/AP/Martin Meissner
José Mourinho oplyser, at Zlatan Ibrahimovic er i spil til Manchester Uniteds kamp lørdag mod Newcastle.
Den svenske stjernespiller Zlatan Ibrahimovic er klar til at gøre comeback efter omkring syv måneders skadesfravær.
Det oplyser Manchester United-manager José Mourinho til klubbens egen tv-kanal, MUTV, fredag.
Portugiseren fortæller, at Ibrahimovic er i spil til lørdagens kamp på hjemmebane mod Newcastle i Premier League.
Svenskeren er ikke alene om at kunne forstærke United. Mourinho meddeler endvidere, at franske Paul Pogba og Marcos Rojo er klar til at tørne ud for De Røde Djævle.
Trioen er udtaget til bruttotruppen til kampen på Old Trafford.
Ibrahimovic blev knæskadet i Europa League-semifinalen mod Anderlecht i april, og det var usikkert, om han ville fortsætte hos Manchester United.
Siden forlængede han sin kontrakt, og Mourinho har flere gange sagt, at han ventede svenskeren tilbage sidst på året. Det kan altså allerede blive den 18. november.
Paul Pogba humpede fra banen med en skade i låret i Uniteds første Champions League-kamp mod Basel 12. september og har altså været ukampdygtig i to og en halv måned.
Trods de vitale skader har United haft et fornuftigt udlæg på sæsonen. Klubben ligger nummer to i Premier League med otte point op til førerholdet, Manchester City.
I Champions League har United sikker kurs mod førstepladsen i sin gruppe efter sejre i de fire første kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned