Zlatan Ibrahimovic scorer hattrick på 24 minutter
Zlatan Ibrahimovic smed trøjen og lod sig hylde efter sit tredje mål i Los Angeles Galaxys 4-3-sejr over Orlando City. Foto: Katharine Lotze/Ritzau Scanpix
Katharine Lotze/Ritzau Scanpix
Zlatan Ibrahimovic scorede hattrick i USA natten til mandag. Svenskeren har scoret 15 gange i 17 MLS-kampe.
Den 36-årige svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic fortsætter med at imponere i nordamerikanske Major League Soccer (MLS).
Natten til mandag scorede svenskeren hattrick for første gang i sin tid i USA, da han sammen med Los Angeles Galaxy nedlagde Orlando City med 4-3.
Svenskerens tre mål faldt mellem det 47. og det 71. minut. Hans første mål var en udligning til 2-2 på hovedstød, men kort efter kom Orlando foran 3-2.
Egenhændigt fik Zlatan Ibrahimovic vendt den føring, så Los Angeles Galaxy vandt 4-3. Først headede han igen bolden i nettet, mens han efterfølgende blev matchvinder med en scoring på en halvflugter.
Før pausen lagde han tilmed op til sit holds første mål, men på en god dag havde statistikken været endnu bedre, fortæller angriberen.
- Jeg burde have lavet to mål mere, men jeg var for træt i slutningen af kampen, siger Zlatan Ibrahimovic ifølge den svenske avis Expressen.
Siden ankomsten til USA i marts har den svenske angriber scoret 15 gange i 17 ligakampe for sin klub, der nu er ubesejret i de seneste ni MLS-kampe.
Hans mange mål rækker dog kun til en andenplads på topscorerlisten. Colombianeren Josef Martinez fra Atlanta United har scoret 24 gange i 23 kampe i denne sæson.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned