Diesel-forbud i tyske byer
Foto: Privat
Privat
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Det bliver stadigt sværere at være dieselbilist i Tyskland. I løbet af 2019 indfører flere byer forbud mod ældre dieselbiler på visse vejstrækninger. Det sker af hensyn til luftmiljøet, da byerne har svært ved at overholde EU's grænseværdier for NOx-udledning.
Ifølge FDM rammer de fleste byers dieselforbud i første omgang biler, som ikke lever op til den såkaldte Euro 5-norm.
Reelt vil det sige dieselbiler fra før 2009. Allerede senere næste år skærper flere byer kravene, så kravet til dieselbiler nu hedder Euro 6 - biler fra 2014 og frem.
I enkelte byer omfatter kørselsforbuddet også benzinbiler, der ikke lever op til Euro 3-normen - det vil sige benzinbiler fra før år 2000.
De mange forbud kan være noget af en jungle at finde rundt i, hedder det fra FDM, som advarer mod at forveksle dieselforbuddene med de eksisterende miljøzoner, hvor man skal have et miljømærkat, før man kan køre ind i dem.
Verboten-byerne er i dag Berlin, Bonn, Essen, Frankfurt am Main, Gelsenkirchen, Hamborg, Köln, Mainz og Stuttgart.
Der er retssager på vej, som kan gøre, at listen udvides med Darmstadt, Wiesbaden, München, Düsseldorf og Aachen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie