Russisk politi har anholdt flere end 1000 unge i Moskva og andre storbyer i et forsøg på at forhindre sammenstød mellem etniske ungdomsgrupper i kølvandet på drabet på en ung fodboldfan.
Alene i hovedstaden Moskva er godt 800 personer anholdt af frygt for sammenstød mellem nationalistiske hooligans og unge muslimer. Det oplyser en talsmand for politiet.
Politiet slog især til omkring Kijevskaja Banegården, Moskvas travleste, hvor ungdomsgrupperne havde planlagt et "hovedslag" via internettet. Næsten 3000 betjente deltog i aktionen.
Adskillige sortklædte nationalister råbte "Rusland for russere" og hævede deres højre arm i en nazihilsen.
Også i Sankt Petersborg, Ruslands næststørste by, og i Samara i Volga-regioner er der rapporter om uroligheder mellem ungdomsgrupper. I Sankt Petersborg blev 60 nationalister anholdt, efter at de skabte uro i en forretningsgade, mens 100 blev anholdt i Samara.
Politiaktionen kommer efter et voldsomt sammenstød lørdag mellem højreorienterede fodboldfans og grupper af unge muslimer fra Nordkaukasus. Det skete efter, at en fodboldfan var blevet skudt, angiveligt af en ung muslim.
Under indsatsen i Moskva beslaglagde politiet våben, jernrør og tåregas hos de anholdte.
- Politiet og andre tjenester tager alle forholdsregler for at forhindre, at situationen forværres, siger politi-talsmand Viktor Birjukov.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned