100.000 udenlandske statslige hackerangreb ramte Sverige i 2016
På en almindelig måned kan der spores 10.000 aktiviteter fra statslige udenlandske angribere mod svenske mål, oplyser svenske myndigheder, Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Svensk tv: På en måned kan der spores 10.000 aktiviteter fra statslige udenlandske angribere mod svenske mål.
Sidste år blev der registreret over 100.000 hackerangreb mod Sverige fra fremmede magter, oplyser Sveriges Television ifølge nyhedsbureauet TT.
- Der er sket en konstant øgning i angrebene, siger Anni Bölenius, som er informationschef ved det svenske forsvars radioanstalt, FRA, i en udtalelse til TT.
FRA er en af Sveriges mest hemmelige organisationer. Den har aldrig tidligere givet oplysninger om omfanget af hackerangreb mod Sverige udført af andre landes efterretningstjenester eller statsstøttede organisationer.
Fredrik Wallin er talsmand for FRA, og han siger i et interviewet med Sveriges Television, at der på en almindelig måned kan "spores 10.000 aktiviteter fra statslige udenlandske angribere mod svenske mål".
- Det er bevidste forsøg på at trænge ind i svenske computere. Vi har set fuldbyrdede angreb mod Sverige. Men vi oplyser ikke detaljer om, hvilke mål der er tale om, siger Anni Bölenius.
Hun tilføjer, at blandt andet svenske myndigheder, statslige selskaber og forsknings- og forsvarsindustrien er blevet ramt.
- Formålet med angrebene er at stjæle fortrolige informationer eller at bruge svenske computere til at angribe andre lande, siger hun.
Oplysningerne om hackerangrebene i Sverige kommer samtidig med, at der i USA er stærk fokus på efterretningsrapporter om, at Rusland stod bag cyberangreb, der havde til formål at forstyrre præsidentvalget i november.
Den kommende præsident, Donald Trump, siger, at "han accepter den kendsgerning, at i dette særlige tilfælde var det enheder i Rusland", som stod bag cyberangreb på Det Demokratiske Partis organisation.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned