17-årig og hendes baby blandt seks dræbte i skyderi i USA
To personer er mistænkt for skyderi, der kostede seks personer livet mandag. De er ikke anholdt.
Seks personer - herunder en 17-årig mor og hendes baby på seks måneder - er mandag blevet dræbt i et skyderi i et hjem i byen Goshen i den amerikanske delstat Californien.
Det oplyser myndighederne i byen, der siger, at angrebet var målrettet og beskriver det som en "frygtelig massakre" ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Sheriffen i Tulare, Mike Boudreauc, siger mandag, at der er mindst to mistænkte i sagen. Ingen af de to er blevet fanget af politiet.
- Vi er også af den opfattelse, at dette ikke er en tilfældig voldshandling. Vi mener, at denne familie var mål for angrebet.
- Vi mener, at der er banderelaterede involveret i sagen, ligesom der også er en mulig efterforskning af narkotika, siger sheriffen.
Han tilføjer, at der blev givet ordrer om ransagning af ejendommen, hvor skyderiet fandt sted, i sidste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned