17-årig pige drev rundt på havet i tre uger
Migranter ankommer til den sydøstlige kyst på den spanske ø Gran Canaria tidligere i år. De nåede frem i træbåd. Foto: Javier Bauluz/Ritzau Scanpix
Javier Bauluz/Ritzau Scanpix
Ud af 59 passagerer var den 17-årige Aicha fra Elfenbenskysten en ud af kun tre overlevende.
Aicha - en 17-årig pige fra Elfenbenskysten - blev set fra luften af besætningen i en helikopter fra Spaniens luftvåben, efter at hun havde drevet rundt i en båd på havet i tre uger uden vand og mad.
Omkring hende lå døde mennesker, som var døde af tørst. Hun var en af kun tre overlevende på båden, som sejlede ud med 59 om bord.
Det er den hidtil største tragedie i en migrantbåd på vej mod De Kanariske Øer.
- Jeg græd, da jeg så helikopteren nærme sig, siger hun i en tv-optagelse, som BBC viste lørdag, hvor Aicha var blevet genforenet med de personer fra flåden, som reddede hende.
- I begyndelsen bad vi, da vi drev rundt og manglede vand. Folk lå grædende og råbte på vand, inden de døde. Nogle fik havvand i en sko, siger hun i et interview.
- Ingen havde kræfter til at kaste de døde i havet, tilføjer hun.En løjtnant i den spanske flåde, Cristina Justo, siger, at de tre overlevende var fuldstændigt dehydrerede.
Aicha forlod sin hjemby i Elfenbenskysten i november, hvor hun tog til Mauretanien. Her fik hun en plads i båden. Hendes ældre søster vidste, at hun ville begive sig ud på den farefulde rejse.
Et af de besætningsmedlemmer, som var på helikopteren, der reddede Aicha, siger, at han ved, at der vil komme nye lignende missioner for helikopterne.
Tusindvis af afrikanere søger mod bedre liv i Europa, og trafikken af migranter fortsætter til blandt andet de spanske ferieøer Gran Canaria og Tenerife.
Siden 2015 er over en halv million migranter kommet med både til Italien, siger IOM, Den Internationale Organisation for Migration.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie