Mindst 18 personer har mistet livet og 70 er kvæstet efter to bombeeksplosioner i det nordlige Irak, oplyser politikilder.
Angrebet fandt sted ved en busstation i byen Kirkuk, og bomberne eksploderede ikke langt fra politiets hovedkvarter.
- Der var to eksplosioner. Den ene var en bilbombe, der eksploderede nær en busstation i centrum af Kirkuk. Der er mange dræbte, men vi kender ikke det nøjagtige antal endnu, siger Jamal Tahir, som er politichef i Kirkuk-provinsen.
De fleste af ofrene er politibetjente, som kom løbende til stedet, efter at den første bombe var eksploderet. Umiddelbart efter eksploderede endnu en bombe, som var fastgjort til en bil.
En kilde i det irakiske indenigsministerium siger, at antallet af dræbte er 15, mens 40 er kvæstet.
Provinshovedstaden Kirkuk ligger 250 kilometer nord for Bagdad og har blandet kurdisk-arabisk-turkmensk befolkning.
Byen regnes som olieindustriens vigtigste område i det nordlige Irak.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie