19 dræbt i bombeangreb mod moskeer i Pakistan
Mindst 19 mennesker er dræbt i et bombeangreb uden for to moskeer i det nordvestlige Pakistan. Flere end 40 er såret.
Bomben eksploderede lige efter fredagsbønnen, mens troende muslimer strømmede ud fra moskeerne, der tiltrækker både sunni- og shiamuslimer.
- Dem, der blev dræbt, var på vej ud af moskeen på markedspladsen efter fredagsbønnen, da bomben eksploderede, siger en højtstående politimand, Imtiaz Shah.
Han oplyser desuden, at de fleste af de dræbte er sunnimuslimer.
Sprængstoffet var formentlig placeret på en motorcykel, der holdt parkeret på vejen.
Angrebet skete i byen Hangu, der ligger tæt på Pakistans urolige klanområder ved grænsen til Afghanistan.
Området er kendt som en højborg for militante islamister fra al-Qaeda og Taliban, og det er hjemsted for voldsomme sammenstød mellem sunnimuslimske og shiamuslimske klaner.
Ingen grupper har taget skylden for angrebet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned