19 personer omkommet i jordskred og oversvømmelser i Brasilien
Siden fredag er 19 omkommet som følge jordskred og oversvømmelser fra kraftige regnskyl i São Paulo. Billedet er fra søndag i Caieiras, der ligger i delstaten. Foto: Carla Carniel/Reuters/Ritzau Scanpix/Reuters
Carla Carniel/Reuters/Ritzau Scanpix/Reuters
Syv børn er blandt de omkomne i São Paulo. Derudover er ni andre personer blevet kvæstet i regnskyl.
Jordskred og oversvømmelser fra kraftige regnskyl har siden fredag dræbt 19 personer i den brasilianske delstat São Paulo.
Blandt de omkomne er syv børn, oplyser sikkerhedsmyndigheder.
Derudover er ni andre personer blevet kvæstet i regnskyllene. Fire personer er desuden meldt savnede.
Omkring 500 familier er blevet hjemløse på tværs af delstaten ifølge føderale myndigheder.
Siden december har kraftige regnskyl udløst dødelige oversvømmelser i det nordøstlige Brasilien. Det har truet med at forsinke høsten i dele af landet og kortvarigt fremtvunget et stop for minedriften i delstaten Minas Gerais.
Søndag fløj guvernøren i São Paulo, João Dória, over de oversvømmede områder og fortalte, at han havde bevilget, hvad der svarer til omkring 18,6 millioner kroner i nødhjælp til de berørte byer.
De hårdest ramte kommuner omkring São Paulos storbyområde er Aruja, Francisco Morato, Embu das Artes og Franco da Rocha.
Stormene forårsagede også skader i kommunerne Varzea Paulista, Campo Limpo Paulista, Jau, Capivari, Monte Mor og Rafard. Det oplyser myndigheder.
Den føderale regering overvåger situationen, oplyser den i en erklæring fra Ministeriet for Regional Udvikling.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned