200 borgmestre beder Senatet skærpe våbenlovene i USA
Onsdag besøgte præsident Donald Trump El Paso i Texas og Dayton i Ohio, der har været ramt af masseskyderier. Her mødte han blandt andre Nan Whaley, der er borgmester i Dayton. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Saul Loeb/Ritzau Scanpix
I kølvandet på masseskyderier i El Paso og Dayton opfordrer borgmestre i USA til skærpe våbenlove.
Flere end 200 borgmestre fra forskellige steder i USA har sendt et brev til demokratiske og republikanske ledere i Senatet.
Borgmestrene opfordrer til, at Senatet sætter sommerferien på hold og vedtager skærpede våbenlove i kølvandet på to masseskydninger.
Blandt dem, der står bag brevet, er borgmestre fra El Paso i Texas og Dayton i Ohio, hvor 31 personer mistede livet under skyderier i sidste weekend.
- Politik har stået i vejen for handling for længe, og jeg kan fortælle jer, at politik virker meget uvæsentligt, når det er ens venner og naboer, der bliver såret eller dræbt, siger Nan Whaley, der er borgmester i Dayton.
Opfordringen retter særligt fokus på to lovforslag om at skærpe baggrundstjek af potentielle våbenkøbere.
Lovforslagene er tidligere i år blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus, hvor demokraterne har flertal, men hidtil har det republikanske flertal i Senatet blokeret for en afstemning.
- En hurtig afvikling af disse lovforslag er et afgørende skridt mod at reducere vold med skydevåben i vores land, skriver borgmestrene i brevet.
22 personer blev skudt og dræbt 3. august, da der blev åbnet ild ved en Walmart-butik i El Paso. En 21-årig mand er anholdt og sigtet i sagen.
Dagen efter - 4. august - mistede ni personer livet på en bar i Dayton, da der også blev skudt på stedet. En 24-årig formodet gerningsmand blev skudt og dræbt af politiet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie