Fredag trængte mindst 200 demonstranter ind i ambassadebygningen i den egyptiske hovedstad, før det kort efter lykkedes sikkerhedsfolk at få dem ud igen.
Demonstranterne brød døre ind og knuste vinduer, inden politiet dukkede op.
- Jeg mener, at angrebet var planlagt og koordineret i forvejen, fortæller Emad Arfan, som er talsmand på ambassaden.
- Den syriske ambassade har videooptagelser af de demonstranter, som sikkerhedsstyrker og vagter ikke kunne stoppe eller skubbe væk, tilføjer han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ingen er kommet til skade under tumulterne, og der er heller ikke foretaget anholdelser, lyder det.
Ambassaden var tom, fordi fredagen er en fridag i det muslimske Egypten.
Mens ambassaden blev stormet i Kairo, blev der meldt om nye hårde sammenstød i Syrien mellem regimemodstandere og hæren.
De værste sammenstød finder sted i byerne Hama og Homs, og snesevis af mennesker meldes dræbt i løbet af fredagen.
Samtidig mødes FN's Sikkerhedsråd i New York for at tage stilling til en resolution, der vil bede præsident Assad om at træde tilbage.
Rusland har meddelt, at landet ikke kan støtte en sådan resolution.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned