21-årig bandeleder får fængsel på livstid i Sverige
Det var "ren henrettelse", da en 23-årig sidste år blev dræbt i et formodet narkoopgør i Växjö, mener domstol.
En bandeleder er idømt livstid ved en domstol i Sverige fredag.
Det meddeler byretten i Växjö ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
Den dømte, en 21-årig mand, affyrede en oktoberaften sidste år seks skud mod en 23-årig mands hoved.
Offeret blev dræbt, da han var ude at lufte sin hund på Sommarvägen i Växjö.
Dommeren valgte at lægge vægt på, at "skyderiet fremstår som en ren henrettelse". Derfor blev den 21-årige idømt livstid.
- Det handler om måden, det er udført på, og de skader, man har kunnet se på den ramte, siger anklager Tommy Sköld.
Gerningsmanden er udpeget som leder af et kriminelt netværk i den svenske by.
Banden, som politiet kalder "Netværk D", står blandt andet bag narkosalg i Växjös gader.
I en samtale, som svensk politi i hemmelighed lyttede med på og optog, erkendte den 21-årige drabet og beskrev i detaljer, hvordan det var gået til.
Politiet mener, at drabet er forbundet til det kriminelle netværks narkohandel.
- Det er en del af motivet. Den forurettede har endda anmeldt denne person i netværket for et røveri. Det er de to forklaringer, vi har kunnet få øje på, siger anklageren.
Sverige har gennem længere tid været plaget af banderelateret kriminalitet, herunder flere drab på åben gade.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie