21.994 nye smittede i Italien og 221 dødsfald på et døgn
Restauranter og barer lukker klokken 18.00 i det centrale Rom. Italien har under coronapandemien registreret 21.994 nye smittetilfælde i det seneste døgn, mens der er registreret 221 coronarelaterede dødsfald. Foto: Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
For første gang siden maj er der tirsdag over 200 dødsfald i Italien. Lombardiet er stadig hårdest ramt.
Italien har registreret 21.994 nye coronasmittede i det seneste døgn, mens der er registreret 221 coronarelaterede dødsfald.
Det er første gang, at der er registeret over 200 dødsfald på et døgn siden midten af maj. Det oplyser sundhedsministeriet i Rom.
I alt er der nu registreret 37.700 coronarelaterede dødsfald i Italien.
Antallet af registrerede smittetilfælde er på 564.778.
Den nordlige region Lombardiet, som er centreret omkring landets finansielle hovedstad Milano, er stadigt det hårdest ramte område. Her blev der registreret 5035 nye smittetilfælde tirsdag.
Lombardiet var i foråret epicenter for coronapandemien, da den bevægede sig fra Asien til Europa.
Den sydlige region Campania er det næsthårdest ramte område. Her blev der tirsdag registreret 2761 tilfælde.
Flere regioner - deriblandt Lazio-regionen, hvor Rom ligger - har indført natligt udgangsforbud i et forsøg på at knække corona-smittekurven. Folk i de berørte regioner har forbud mod at færdes ude mellem midnat og klokken 05.
Udgangsforbuddet udløste søndag uroligheder i Rom. Hundredvis af demonstranter stødte sammen med kampklædt politi i Italiens hovedstad.
Omkring 200 maskerede demonstranter fra den nynazistiske gruppe Forza Nuova kastede ting mod politiet, mens de også satte ild til flere skraldespande.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned