Et passagerfly med 22 om bord er styrtet ned i Nepal.
- Flyet blev smadret ved styrtet, og det er usandsynligt, at der er overlevende, siger Dimlesh Lal Karna, der leder redningsarbejdet, til nyhedsbureauet AFP.
Der er tale om et mindre fly fra selskabet Tara Air, der var på vej fra byen Lamidanda til hovedstaden Kathmandu.
- Flyet, man mistede kontakten til onsdag, er fundet smadret mod en klippeskråning i det østlige Nepal, fortæller lederen af redningsarbejdet.
Lokalt politi og redningsarbejdere brugte natten på at finkæmme området, hvor man mente, at flyet var styrtet ned.
Arbejdet fortsatte de første lyse timer torsdag, hvor det lykkedes at finde vraget.
Et sparsomt vejnet betyder, at indenrigsflyvninger er en populær rejseform i Nepal. At flyvemaskinerne forulykker, er imidlertid ikke et ukendt fænomen i landet.
Så sent som i sidste måned styrtede et fly ned, som var på vej til at redde to nødstedte bjergbestigere. Mens et andet flystyrt kostede 14 personer livet i august.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned