Bevæbnede mænd har dræbt 22 shiamuslimske pilgrimme, der var på vej til Syrien gennem den sunni-dominerede irakiske provins Anbar, siger de irakiske myndigheder.
Pilgrimmene var på vej med en bus gennem Anbar-provinsen, da de blev stoppet af en gruppe oprørere mandag aften.
- Bevæbnede mænd klædt i militær- og politiuniformer havde lavet en falsk kontrolpost og fået passagererne til at stige af bussen og adskilt mændene fra kvinder og børn, før de dræbte mændene og flygtede, siger en unavngiven embedskilde fra byen Kerbala.
- Alle ofrene befinder sig nu på et lighus i Kerbala.
Anbar-provinsen har siden den amerikansk-ledede invasion af Irak i 2003 været en højborg for sunnimuslimske oprørsgrupper og al-Qaeda i Irak.
Bussen med ofrene var en af flere daglige afgange med shiamuslimske pilgrimme, der rejser fra den hellige by Kerbala til Syrien. På vej mod Iraks vestlige grænse er busserne nødt til at køre gennem ørkenregionen Anbar.
- Mænd i militæruniformer steg om bord på bussen og fortalte os, at de var blevet angrebet, og de bad os om at overlevere vores mobiltelefoner, hvilket vi gjorde, siger Umm Thair, der overlevede angrebet, men mistede sin mand.
- Efterfølgende bad de meget høfligt om, at mændene steg af bussen for at blive kropsvisiteret, hvilket de indvilligede i. Så hørte vi skud og et par kvinder, der var steget af bussen, begyndte at skrige, da de så blodige kroppe.
Gerningsmændene stak af i to biler, fortæller Umm Thair.
- Terroristerne forstod, at buschaufføren ville alarmere sikkerhedsstyrkerne om, hvad der var sket, og de flygtede. Kort tid efter ankom militæret og politiet, siger hun.
Angrebet skete i Nukhaib, der ligger omkring 200 kilometer vest for Kerbala, der ligger syd for hovedstaden Baghdad.
1860 irakere er blevet dræbt siden starten af 2011.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned