250.000 blev forhindret i at stemme ved præsidentvalg i Mali
I Mali mener tre af oppositionens præsidentkandidater, at den første runde af præsidentvalget i sidste uge var præget af stemmefusk og andre uregelmæssigheder. Derfor vil de have sagen rejst i landets forfatningsdomstol, annoncerede de søndag. Foto: Michele Cattani/Ritzau Scanpix
Michele Cattani/Ritzau Scanpix
På opfordring fra EU har Mali offentliggjort de valgsteder, der ikke åbnede ved det uroprægede præsidentvalg.
Regeringen i Mali har offentliggjort en liste med i alt 871 valgsteder, som ikke åbnede på grund af vold og trusler under sidste uges præsidentvalg.
Dermed har knap en kvart million vælgere ikke fået mulighed for at afgive deres stemme ved valget. Primært omkring byerne Timbuktu, Mopti og Segou.
Her har vælgerne været frarøvet muligheden for at stemme af "forskellige årsager", oplyser regeringen i Mali ifølge nyhedsbureauet AFP.
Offentliggørelsen af de lukkede valgsteder kommer efter gentagne opfordringer fra både EU og oppositionen i Mali til at give flere oplysninger om det omstridte valgresultat.
Blot 43 procent af de stemmeberettigede maliere satte deres kryds ved søndagens valg. Det er rekordlavt i Vestafrika.
De tre mest fremtrædende præsidentkandidater fra oppositionen annoncerede søndag, at de vil anlægge en sag ved landets forfatningsdomstol på grund af mistanke om stemmefusk og andre uregelmæssigheder ved valget.
Den nuværende præsident Ibrahim Boubacar Keita fik flest stemmer ved valget, som var præget af uro og påsatte brande på valgstederne.
Men Malis præsidentvalg skal ud i en ny valgrunde, efter at hverken landets nuværende præsident, Ibrahim Boubacar Keita, eller den primære rival Soumalia Cisse fik nok stemmer til at sikre sig sejren i første omgang.
En kandidat skal modtage mindst 50 procent af stemmerne for at kunne erklære sig som vinder i første runde.
Præsident Keita fik 41,4 procent af stemmerne. Cisse tog sig af 17,8 procent af stemmerne. Derfor skal de maliske vælgere i stemmeboksen igen for at vælge mellem de to.
Volden i landet er blevet forværret drastisk, siden Keita kom til magten for fem år siden, skriver Reuters.
Spændinger mellem rivaliserende etniske grupper er almindelige i det vestafrikanske land.
Al-Qaeda-tilknyttede ekstremister har siden 2015 regelmæssigt angrebet sikkerhedsstyrker og en fredsbevarende FN-mission i landet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie