Det går strygende for Novo Nordisk og en række andre førende selskaber, der producerer medicin til sukkersyge. Men alt andet ville også være mærkeligt.
For en undersøgelse, der gengives i det britiske lægetidsskrift The Lancet, viser, at der siden 1980 er sket en fordobling i antallet af voksne diabetikere på globalt plan.
Antallet er vokset til 347 millioner, og det er langt mere, end man har troet, siger et hold af internationale forskere, der har lavet undersøgelsen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Tidligere skøn har sat antallet af diabetikere til 285 millioner mennesker.
- Diabetes bliver mere almindeligt næsten overalt i verden, siger Mahid Ezzati fra Britains Imperial College, der har ledet undersøgelsen.
Den mest almindelige form for diabetes er den såkaldte type 2, som først og fremmest forbindes med fedme og en al for stillestående levevis.
Forskerne siger, at målet må være hurtigere at opdage, når folk har et forhøjet sukkerindhold i blodet, og dernæst at få dem til at motionere mere og spise mere sund mad.
Folk, der har diabetes af type 2, er ikke i stand til producere nok insulin til at regulere blodsukkeret. De behandles med piller, der øger insulinproduktionen, eller med indsprøjtninger af insulin.
Langvarigt høj blodsukker kan give problemer med nyrerne, blodkredsløbet og synet.
Forskere regner med, at tre millioner mennesker hvert år dør som følge af diabetes.
Eksplosionen i antallet af diabetikere er blandt andet forklaringen på, at danske Novo Nordisk og medicinalselskaber som Sanofi, Eli Lilly, Merck og Takeda har stor omsætningsfremgang.
Sidste år blev der omsat for diabetesmedicin for 185 milliarder kroner, og det kan stige til mere end 250 milliarder kroner i 2015, skønner analysefirmaet IMS Health, der laver beregninger for medicinalindustrien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned