40 døde hunde fundet i japansk flod
Politiet i Japan forsøger at finde ud af, hvem der har efterladt 40 døde hunde ved en flod.
Et hundemysterium udspiller sig i Japan, efter at 40 hunde er blevet fundet døde ved en japansk flod i den østlige del af landet.
Både i floden og i et område langs floden er ligene af de mange hunde blevet opdaget, oplyser myndighederne i Japan.
En forbipasserende opdagede hundene i byen Sakura øst for hovedstaden, Tokyo.
- Nogle hunde var i vandet, mens andre lå spredt i området, siger en talsmand for det lokale politi.
Talsmanden tilføjer, at nogle af hundene var iført tøj til kæledyr.
Hundene er angiveligt af en mindre race og har ifølge de foreløbige oplysninger ikke været døde i lang tid.
Politiet arbejder nu på at finde ud af, hvem der har efterladt dyrene og hvorfor.
Det japanske nyhedsbureau Jiji Press skriver, at politiet mistænker en person, der arbejder som bedemand for dyr, for at have smidt hundene i området.
Myndighederne vil dog kun oplyse, at de "undersøger forskellige muligheder".
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie