40 personer er døde efter eksplosion i tyrkisk mine
Folk har samlet sig ved den tyrkiske mine, der fredag aften blev ramt af en voldsom eksplosion. Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
Pårørende har natten over ventet ved en tyrkisk mine i håb om at se overlevende efter eksplosion.
En voldsom mineulykke i Tyrkiet har kostet mindst 40 mennesker livet.
Det siger den tyrkiske indenrigsminister, Süleyman Soylu, lørdag formiddag.
En eksplosion ramte i minen fredag ved solnedgangstid i den nordlige Bartin-provins. Siden da er dødstallet løbende blevet opjusteret.
Pårørende har natten over ventet i kulden foran den statsejede mine i et håb om at se overlevende blive reddet ud. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Redningsarbejdet er lørdag formiddag dog så småt ved at blive indstillet.
- Vi nærmer os afslutningen på redningsoperationen, siger Fatih Dönmez, der er tyrkisk minister for energi og naturressourcer.
- Vi leder fortsat efter en enkelt person, hvis skæbne er ukendt, lyder det.
Ministeren oplyser, at 58 minearbejdere er sluppet ud af minen i live - enten ved egen kraft eller takket være redningsholdet. Den lokale borgmester oplyser dog også, at mange er dem er kommet slemt til skade.
Ifølge Fatih Dönmez viser indledende undersøgelser, at eksplosionen skete på grund af såkaldte ilddampe. Det er et andet ord for metangas i kulminer.
Minearbejdernes fagforening gav fredag aften ligeledes udtryk for, at ilddampe formentlig var årsag til eksplosionen.
Minen ligger 300 kilometer nord for den tyrkiske hovedstad, Ankara.
Ulykken er ikke den første af sin slags i Tyrkiet.
I 2014 døde 301 minearbejdere, da der var en stor eksplosion i en kulmine i Soma i den ægæiske provins Manisa i det vestlige Tyrkiet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned