750.000 i Barcelonas gader kræver separatister løsladt
Titusinder af cataloniere er lørdag gået på gaden i Barcelona, hvor de kræver fængslede separatister på fri fod. Politiet i byen fortæller, at 750.000 mennesker deltager i demonstrationen. Foto: /ritzau/AP/Manu Fernandez
/ritzau/AP/Manu Fernandez
På boulevard ved parlamentet i Barcelona er mange mennesker samlet med catalanske flag.
Titusinder af cataloniere er lørdag gået på gaden i Barcelona, hvor de kræver fængslede separatister på fri fod.
Politiet i byen fortæller, at 750.000 mennesker deltager i protesterne.
Flere politikere er fængslet i forlængelse af Cataloniens folkeafstemning og erklæring af løsrivelse.
Afstemningen var ulovlig ifølge landets forfatningsdomstol.
De mange mennesker er samlet på boulevarden, der ligger ved regionens parlamentsbygning.
Med gule, røde og blå catalanske flag synger de "frihed", og nogle bærer bannere med appellen "SOS demokrati".
Cataloniernes drøm om løsrivelse har bekymret i EU, hvor man i forvejen er udfordret af briternes brexit. Også andre regioner ønsker løsrivelse.
Usikkerheden har fået mange virksomheder i Catalonien til at flytte væk fra regionen af frygt for at miste adgangen til EU's indre marked.
Catalonien har i nogen grad været præget af kaos den seneste tid. Onsdag lammede en generalstrejke regionen med blokeringer af store veje og toge.
Med erklæringen af uafhængighed 27. oktober kulminerede krisen i Spanien.
Centralregeringen i Madrid fjernede den regionale regering, og den catalanske præsident, Carles Puigdemont, flygtede til Belgien.
Spanien har udsendt en arrestordre på Puigdemont. Men sagen er ikke afgjort. Nogle af hans tidligere kolleger sidder fængslet i Spanien, mens et par stykker er løsladt mod kaution.
Den spanske regering har udskrevet valg i Catalonien 21. december.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned