82 migranter får lov at komme i land på Lampedusa
Migranterne ombord på det norske redningsskib "Ocean Viking" har i seks dage ventet i farvandet mellem Malta og det sydlige Italien på at få lov til at gå i land. Foto: Hannah Wallace Bowman/MSF/Reuters
Hannah Wallace Bowman/MSF/Reuters
Efter seks dage får norsk redningsskib tilladelse af Italiens nye regering til at sætte migranter i land.
Italienske myndigheder har givet tilladelse til, at 82 mennesker om bord på det norske redningsskib "Ocean Viking" får lov at gå i land på den italienske ø Lampedusa.
Det skriver hjælpeorganisationen Læger uden Grænser lørdag morgen på Twitter.
De 82 migranter blev reddet på Middelhavet for seks dage siden.
Italienske myndigheder har gennem længere tid nægtet "Ocean Viking" og mange andre redningsskibe at lægge til i italienske havne og lade migranterne komme i land.
Den tidligere indenrigsminister Matteo Salvini fra højrefløjspartiet Lega har stået for en meget stram kurs på migrantområdet.
Men Italien har netop fået en ny regering, og det italienske indenrigsministerium har tilladt, at "Ocean Viking" sætter migranterne i land på Lampedusa.
Det italienske nyhedsbureau Ansa skriver, at det endnu ikke er afgjort, om "Ocean Viking må lægge til kaj på Lampedusa, eller om migranterne vil blive sejlet fra redningsskibet til øen.
"Ocean Viking" sejler under norsk flag. Skibet drives af Læger uden Grænser og organisationen SOS Méditerranée.
For få dage siden blev en højgravid kvinde evakueret fra skibet.
I sidste måned reddede de to hjælpeorganisationer 356 mennesker fra synkende både på Middelhavet. Blandt dem var over 100 mindreårige. De endte med at få lov til at gå i land i Malta.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned