84 dræbt i Yemen efter kollapsede fredsforhandlinger
Hodeidah har været skueplads for luftangreb mod houthi-oprørerne og voldsomme kampe mellem regeringsloyale styrker og houthierne. Nu er kampene igen blusset op, efter fredsforhandlingerne kuldsejlede lørdag. Foto: -/arkiv/Ritzau Scanpix
-/arkiv/Ritzau Scanpix
Kampe i havnebyen Hodeidah er taget til. 73 houthi-oprørere og 11 soldater er dræbt i løbet af et døgns tid.
Luftangreb og kampe mellem Yemens stridende parter har kostet mindst 84 mennesker livet, efter at de FN-ledede fredsforhandlinger kollapsede lørdag.
Det oplyser hospitalskilder i Yemen.
I Hodeidah-provinsen, hvor kampene atter er blusset op, er 73 oprørere og 11 soldater dræbt i løbet af det seneste døgn.
Det er houthi-oprørerne, der kontrollerer provinsen.
Foruden de dræbte er snesevis af oprørere og mindst 17 soldater såret.
Koalitionen, der støtter Yemens regering, er rykket nærmere på Hodeidah. Havnebyen er af afgørende betydning. Det er her, at omkring 70 procent af Yemens import af fødevarer og nødhjælp kommer ind i landet.
Koalitionen, der også tæller styrker fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, gør klar til at tage kontrol med en hovedvej, der går fra hovedstaden Sana'a til havnebyen.
Det oplyser en militærkilde.
Hovedvejen er en vigtig forsyningsrute for houthierne.
De FN-ledede fredsforhandlinger kollapsede lørdag, efter at oprørerne ikke havde fået de garantier, de anså for nødvendige for at kunne sende en delegation til den schweiziske by Genève, hvor forhandlingerne foregik.
Omkring 10.000 mennesker er blevet dræbt, siden den saudiskledede koalition gik ind i konflikten i Yemen i marts 2015.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie